Kom godt i gang


Start og afslutning af emuleringssessioner

Dette kapitel beskriver, hvordan du starter eller afslutter emuleringssessioner.

Hvis du har gemt emuleringsoplysninger som beskrevet i Gem konfigurationsoplysninger, gemmes de i en terminalsessionsprofil (*.WS), der vises i Styring af sessioner.

Bemærk:
Hvis du er førstegangsbruger af Personal Communications, eller hvis der ikke er nogen sessionsikoner i Styring af sessioner, kan du i Konfiguration af sessioner få oplysninger om, hvordan du opretter en konfiguration.

Styring af sessioner

Personal Communications anvender dialogboksen Styring af sessioner til at give let adgang til terminalsessionsprofiler og kommandofiler. Styring af sessioner kan bruges til at starte en eller flere sessioner og oprette en ny session eller kommandofil.

Bemærk:
Dialogboksen Styring af sessioner viser kun terminalsessionsprofiler og kommandofiler, der er placeret det sted til programdata, som blev angiver under installationen af Personal Communications. I Programdata er der flere oplysninger om programdata.

Du kan trække en ikon fra Styring af sessioner til Windows' Start-menu eller til arbejdspladsen. Markér en eller flere sessioner, og træk med højre museknap. En kontekstafhængig menu vises, når ikonerne er placeret. Det giver mulighed for at flytte, kopiere eller oprette en genvej. Hvis du trækker en ikon med venstre museknap holdt nede, flyttes ikonen til det pågældende sted. Hvis du trækker en ikon, mens du trykker på Ctrl-tasten og holder venstre museknap nede, kopieres ikonen til det pågældende sted. Hvis du trækker en ikon, mens du trykker på Alt-tasten og holder venstre museknap nede, oprettes en genvej til ikonen.

Brug altid genvejsfunktionen, når det er muligt. Flytning og kopiering har indflydelse på placeringen (og dermed funktionen) af profilen. Når du kopierer en profil til arbejdspladsen i stedet for at oprette en genvej, opretter du virkeligheden en anden profil. Ændringer, du foretager i profilen til arbejdspladsen, afspejles ikke i den originale profil (om omvendt). Arbejdspladsprofilen er placeret i mappen på arbejdspladsen (ikke i mappen med programdata), og den vises ikke i Styring af sessioner. Den originale version af profilen forbliver i Styring af sessioner.

Styring af sessioner - valg

Der er forskellige valgmuligheder til Styring af sessioner fra de forskellige menuer. Du kan f.eks. tilpasse udseendet af de viste oplysninger fra Styring af sessioner og importere sessioner eller kommandofiler ind i Personal Communications-biblioteket med programdata.

Styring af sessioner - menuer

Der er følgende punkter på menuerne til Styring af sessioner.

Fil

Skift bibliotek
Du kan udføre filer, der er gemt i et andet bibliotek end Personal Communications-biblioteket med programdata.

Importér
Med dette menupunkt kan du kopiere sessioner eller kommandofiler til Personal Communications-biblioteket med programdata. Derefter kan de importerede filer vises i dialogboksen Styring af sessioner.

Vis

Sessioner
Dette menupunkt viser alle gyldige terminalsessionsprofiler med standardfiltypen .WS, og som er placeret i biblioteket med programdata.

Flere sessioner
Dette menupunkt viser alle gyldige kommandofiler med standardfiltypen .BCH, og som er placeret i biblioteket med programdata.

Alle filtyper
Dette punkt viser alle gyldige flere sessions- og arbejdsstationsprofiler, der er placeret i biblioteket med programdata, uanset filtypen.

Skjult
Dette punkt viser alle filer, der tidligere er blevet skjult med menupunktet, som aktiveres med højre musetast. Hvis dette punkt er valgt, vises skjulte sessioner med sort-hvide ikoner. Ellers vises de ikke.

Store ikoner
Dette menupunkt viser store sessionsikoner i Styring af sessioner.

Små ikoner
Dette menupunkt viser små sessionsikoner i Styring af sessioner.

Detaljer
Følgende sessionsoplysninger vises i kolonnerne på skærmbilledet. Du kan tilpasse kolonnernes størrelse.
  • Filnavn
  • Filtype
  • Type (session eller kommandofil)
  • Beskrivelse (viser de oplysninger, der er angivet i feltet Description= i .WS-filen)
  • Følgende sessionsoplysninger vises ikke for kommandofiler.
    • Værtsnavn (hvis det er SNA, viser denne kolonne .ACG-filnavnet).
    • Værtstype (viser den værtstype, der er angivet i dialogboksen Tilpas kommunikation under konfiguration af sessionen)
    • Grænseflade (viser den grænseflade, der er angivet i dialogboksen Tilpas kommunikation under konfiguration af sessionen)
    • Forbindelse (viser den forbindelse, der er angivet i dialogboksen Tilpas kommunikation under konfiguration af sessionen)
    • Sessionstype (printer eller skærm)
  • Ændret (angiver dato/klokkeslæt for seneste ændring af filen)

Opfrisk
Hvis du manuelt kopierer en session eller en kommandofil ind i biblioteket med programdata, skal du opfriske fremvisningen med Styring af sessioner for at få vist de nye filer.

Højrekliks-menu (kontekstafhængig)

Følgende menupunkter kan vælges, hvis du klikker med højre musetast i én eller flere sessioner.

Start
Starter de markerede sessioner

Slet
Sletter de valgte sessioner. Du skal have tilladelse af systemet til at slette sessioner i Styring af sessioner.

Skjul/Vis
Du kan skjule eller få vist sessioner ved hjælp af dette punkt. Hvis du vil have vist skjulte sessioner, skal du vælge Vis -> Skjult. Skjulte sessioner har sort-hvide ikoner, når de vises.

Revidér
Menupunktet kan kun vælges, hvis der er valgt én eller flere kommandofiler. Kommandofilerne kan derefter redigeres. Du skal have tilladelse af systemet til at ændre kommandofiler fra Styring af sessioner.

Start af sessioner

Du kan starte sessioner på følgende måder:

Bemærk:
Når der er forbindelse til værten, vises statusmeddelelser vedrørende forbindelsen på en statuslinje nederst i sessionsvinduet.

Start via ikonen Start eller Konfigurér session
Vælg Programmer -> IBM Personal Communications -> Start eller konfigurér sessioner på menuen Start. Vælg den ønskede session fra dialogboksen Styring af sessioner, og klik på Start.

Start fra et vindue med en eksisterende session
Du kan starte en session fra et eksisterende sessionsvindue på følgende måder:

Start en ny session med samme profil
Vælg Udfør samme på menuen Fil. En ny session startes med den samme terminalsessionsprofil.

Start en ny session vha. en anden profil
  1. Vælg Udfør anden på menuen Fil.

    Vinduet Åbn anden terminalsessionsprofil åbnes.

  2. Dobbeltklik på den ønskede terminalsessionsprofil i oversigten Filnavn.
  3. Vælg OK.

    En ny session startes vha. den terminalsessionsprofil, du har valgt i trin 2.

Start en anden sessionstype fra et sessionsvindue
  1. Vælg Åbn på menuen Fil.
  2. Angiv den ønskede terminalsessionsprofil, og vælg OK.

    Den aktuelle session afsluttes, og der startes en ny vha. den valgte profil.

Start vha. en kommando
Sådan starter du en session:
  1. Åbn en DOS-kommandolinje.
  2. Indtast kommandoen
      PCOMSTRT /P=x:\AppData\min.WS
    

    hvor min.WS er den terminalsessionsprofil, der er gemt i biblioteket med programdata, som er angivet under installationen. Det er den eneste parameter, der er påkrævet.

    Bemærk:
    Hvis flere /p-parametre er angivne, bruger PCOMSTRT kun den sidste til at starte en profil (.WS-fil).

    Der er en udførlig beskrivelse af parametre i Administrator's Guide and Reference.

Du kan også kalde Personal Communications vha. kommandoen til modulet PCSWS.EXE. Se PCSWS.EXE-parametre.


Start af flere sessioner

Hvis du har installeret funktionen Flere sessioner, kan du anvende kommandofilprogrammet PCSWS.EXE, der afvikler kommandofiler (*.BCH) til at starte to eller flere terminalsessionsprofiler samtidig. Personal Communications-kommandofiler kan også starte andre programmer, når du inkluderer deres startkommandoer. Det er specielt nyttigt, hvis du altid starter et program, når du starter en session. Du kan f.eks. starte et program som ZipPrint, der anvender et Personal Communications-API.

Bemærk:
Du skal have tilladelse af systemet til at oprette en ny kommandofil.

Hvis du har oprettet en ikon til en kommandofil, kan du dobbeltklikke på ikonen i Styring af sessioner eller markere ikonen og klikke på Start.

PCSWS.EXE-parametre

Du kan bruge følgende parametre ved oprettelse eller ændring af en kommandofil.

Bemærkninger:

  1. Hvis du anvender parameteren /S til at knytte A til en kort sessions-id, skal du anvende parameteren til alle sessioner i kommandofilen. Gør du ikke det, bliver en anden session til A-sessionen, hvis den starter først, og sessionen med parameteren /S=a starter ikke pga. sammenfald mellem de korte sessions-id'er. Du kan også forhindre sammenfald ved at tilknytte et bogstav senere i alfabetet som den korte sessions-id.

  2. Du kan angive flere parametre for at styre de forskellige kendetegn ved start af sessioner. Parameterværdier angives af et enkelt tegn.

Opret en kommandofil

Sådan opretter du en kommandofil:

  1. Klik på Ny Flere sessioner i dialogboksen til styring af sessioner. Du kan også starte en ny kommandofil fra Windows Start-menu ved hjælp af programmet IBM Personal Communications -> Hjælpeprogrammer -> Flere sessioner.

    Vinduet Opret/Revidér kommandofil vises.

  2. Du kan medtage profiler eller programmer i en kommandofil på flere måder:

    Personal Communications indsætter den fuldstændige sti og kommandoen, der anvendes til at køre terminalsessionsprofilen eller et andet program foran markøren i indtastningsfeltet. Hvis der ikke er nogen markør, føjes kommandoen til den sidste linje.

    Du kan få vist indholdet af den profil, du har føjet til kommandofilen, ved at markere den i oversigten Filnavn og derefter vælge Vis fil eller forstørrelsesglasset.

    Bemærk:
    Der vises nogle korte instruktioner øverst i Indgange i kommandofil. Du kan lade dem stå. De påvirker ikke afviklingen af kommandofilen.

  3. Gentag trin 2 for hver af de efterfølgende filer, der tilføjes.
  4. Når du har afsluttet redigeringen, kan du gemme kommandofilen ved at vælge Gem på menuen Fil.

    Du får vist vinduet Gem kommandofil som.

  5. Angiv et navn til kommandofilen (*.BCH).

    Navnet, du angiver, anvendes som ikonnavn, medmindre du også angiver en beskrivelse.

Det følgende er et eksempel på en kommandofil, der anvender seks terminalsessionsprofiler, der er gemt i biblioteket med programdata. Derefter startes MITPROG.EXE.

C:\dir\PCSWS.EXE C:\dir\COAX1.WS /Q
C:\dir\PCSWS.EXE C:\AppData\COAX2.WS /I
C:\dir\PCSWS.EXE C:\AppData\SLAN1.WS
C:\dir\PCSWS.EXE C:\AppData\SLAN2.WS
C:\dir\PCSWS.EXE C:\AppData\AS4Y1.WS
C:\dir\PCSWS.EXE C:\AppData\VT220.WS
C:\APPL\MYAPP.EXE

hvor C:\AppData er det bibliotek med programdata, der er angivet under installationen, og dir er installationsbiblioteket.

Gem flere sessionsfremvisninger

Du kan bruge skærmbilledet Opret/Revidér kommandofil til at fastholde flere sessionsfremvisninger. Tilpas størrelsen og placér op til 26 sessionsvinduer, og klik på Fasthold fremvisning. Giv fremvisningen et navn, og klik på Gem fremvisning på skærmbilledet. Du kan gemme op til otte fremvisninger. Du kan også slette tidligere gemte fremvisninger fra listen på skærmbilledet til konfiguration af fremvisning.

Hvis en fremvisning allerede anvendes, når du klikker på Fasthold fremvisning, bliver den fremvisning automatisk brugt, og du bliver ikke bedt om at gemme en ny fremvisning.

Start en kommandofil

Du kan afvikle en kommandofil på en af følgende måder:

Redigér en kommandofil

Sådan redigerer du en eksisterende kommandofil:

Start flere sessioner uden kommandofil

Sådan starter du flere sessioner uden en kommandofil:

  1. Start Styring af sessioner.
  2. Vælg ikoner for sessionerne, og klik på Start. Du kan vælge ikoner ved at trække med valgfeltet eller holde Ctrl-tasten nede, mens du markerer ikoner med musen.
  3. Når der er oprettet forbindelse til værten, skal du vælge ét af følgende på menuen Fil:

Start sessioner automatisk

Sådan starter du en eller flere sessioner automatisk:

  1. På menuen Start skal du vælge Indstillinger -> Proceslinje.
  2. Vælg skillebladet Programmer i menuen Start. Vælg derefter Tilføj.
  3. Vælg Gennemse, og åbn derefter det bibliotek med programdata, som er angivet under installationen.
  4. Vælg filtypen Alle filer.
  5. Dobbeltklik på ikonen for sessionen eller kommandofilen.
  6. Vælg Næste, og dobbeltklik på folderen Start.
  7. Godkend navnet på ikonen, eller skriv et nyt.
  8. Vælg Udfør og derefter OK.

Du kan også trække en ikon fra Styring af sessioner til folderen Start som en genvej.


Stop af sessioner

Du stopper en session ved at klikke på X i øverste højre hjørne, ved at dobbeltklikke i øverste venstre hjørne af sessionsvinduet eller ved at vælge Afslut på menuen Fil.

Du kan stoppe flere sessioner samtidig ved at vælge Afslut alle på menuen Fil. Alle emuleringssessioner afsluttes, og de tilhørende vinduer lukkes.

Sessioner kan også stoppes vha. en kommando:

  1. Vælg Kør eller Programmer -> MS DOS-prompt fra menuen Start.
  2. Skriv en af følgende kommandoer:
       PCOMSTOP /S=x 
       PCOMSTOP /ALL
    

    hvor x er sessionsbogstavet for den session, der skal stoppes. Brug parameteren ALL til at stoppe alle aktive sessioner. Der er flere parametre. Der findes en komplet beskrivelse i Emulator User's Reference.

Bemærk:
Hvis du stopper en Telnet-session, lukkes en tilknyttet printersession automatisk, hvis du valgte dette punkt under konfigurationen af sessionen. Under Tilknytning af printersession er der flere oplysninger om, hvordan en tilknyttet printersession automatisk lukkes.


[ Øverst på siden | Forrige side | Næste side | Indholdsfortegnelse | Stikordsregister ]